H&M og Alexander Wang i nyt samrabejde
H&M har løftet sløret for deres næste designersamarbejde. Det bliver den amerikanske designer Alexander Wang, som skal stå bag efterårets kollektion.
Alexander Wang, som har base i New York, har siden lanceringen i 2007 skabt et brand, der konstant udvikler hverdagens uniform og sætter den ind i en ny kontekst. Alexander Wangs grundlæggende følsomhed afspejles i modsætninger, som blander det raffinerede og det rå. Hans kollektioner har en afslappet tilgang til moden, og stilen er på samme tid elegant og cool. Det skriver H&M i en pressemeddelelse.
- Jeg er beæret over at være en del af H&M’s designersamarbejde. Det er en sjov og spændende proces at arbejde sammen med deres team. De er meget åbne over for at flytte grænser og skabe en platform for kreativitet. Det er en fantastisk måde at udbrede Alexander Wangs brand og livsstil til et bredere publikum, udtaler designeren.
- Alexander Wang er en af de mest betydningsfulde designere i modeverdenen i dag. Han ved præcis, hvad folk vil gå med og designer det med en smittende energi og lidenskab. Det er utrolig spændende at samarbejde med ham i år, siger Margareta van den Bosch, H&M’s kreative rådgiver.
Kollektionen Alexander Wang x H&M vil bestå af dame- og herretøj og accessories og vil kunne fås i omkring 250 H&M-butikker over hele verden og på hm.com fra den 6. november 2014.